Sne, frost og glatte baner har for tredje dag nærmest lammet et af Europas største trafikknudepunkter.
Lufthaven Amsterdam Schiphol Airport, som årligt har omkring 63 millioner passagerer om året, er nemlig den mest forstyrrede lufthavn i Europa som følge af vintervejret.
Ifølge tal fra Flightradar har aflysningerne ramt ekstraordinært hårdt flere dage i træk.
Mandag blev næsten 500 flyvninger droppet. Søndag var den værste dag, hvor 568 fly - godt 43 procent af alle flyvninger - blev aflyst. Også lørdag stod det hårdt til med 385 aflysninger.
Schiphol Lufthavn understreger selv, at det er vintervejret, som har tvunget lufthavnen til drastiske tiltag.

Indkommende fly har ikke kunnet lande frem til klokken 14 og er blevet omdirigeret til andre lufthavne, mens kun et begrænset antal afgange har været mulige.
Rejsende opfordres kraftigt til at tjekke deres flystatus og blive væk fra lufthavnen, hvis flyet er aflyst.
Også tirsdag er problemerne fortsat, hvor 24 fly allerede er aflyst.
Snefaldet forventes at fortsætte i Holland hele ugen.

