50 medarbejdere får en fyreseddel i Næstved.

Det er Ardagh Glass Holmegaard, som lukker ovnen med det farvede glas ved udgangen af november. 

Det skriver Sjællandske ifølge TV 2 Øst.

50 vil blive afskediget helt, men endnu flere stillinger vil blive nedlagt.

»Det er rigtig trist, at det her er nødvendigt, men det er nødvendigt for at redde virksomheden skal overleve. 98 stillinger i alt bliver nedlagt - det er lykkedes os at lave aftaler om 27 frivillige aftrædelser,« siger Kim Holmberg Hansen, Direktør, Ardagh Glass Holmegaard, til TV2 Øst.

Derudover er der en række vikarer, som ikke bliver forlænget og 10 åbne stillinger, som nedlægges.