Jysk udvider i Europa – 100 nye butikker
En masse nye butikker skal efter planen åbne frem mod august 2028.

En masse nye butikker skal efter planen åbne frem mod august 2028.

Ambitionerne er helt klart trukket op.
Inden august skal der åbne 30 nye Jysk-butikker rundt omkring i Europa. Yderligere 70 skal følge i de efterfølgende to år, altså frem mod august 2028.
»Når vi kigger på Europakortet, er der stadig plads til flere Jysk-butikker, og vi vil gerne komme tættere på de mange kunder, der bor i europæiske hovedstæder og andre nøglebyer,« konstaterer Jysk-topchefen Rami Jensen.
Butiksåbningerne omfatter eksempelvis byer som Oslo, Stockholm, Bukarest, Dublin, Madrid og Amsterdam, lyder det i en pressemeddelelse.
Strategien er mere, mere, mere – på de samme markeder.
»I Danmark er vil veletablerede og bredt kendt af kunderne, men i mange andre europæiske lande ser vi stadig et stort potentiale,« siger Rami Jensen:
»Derfor vil vi lægge en større indsats i at åbne nye butikker i lande, hvor vi allerede er til stede og har lokalt kendskab til markedet.«
I øvrigt åbnede den allerførste Jysk-butik i 1979, i Aarhus.