Det er snart slut med pizza, burger og andet takeaway leveret af Just Eat i Danmark.

Madudbringningstjenesten har tidligere meddelt, at man havde i sinde at lukke i Danmark.

Og nu er der kommet officiel dato på nedlukningen.

I en mail sendt fra Just Eat til kunder fremgår det, at 30. april er datoen, hvor det hele er slut.

Fra 30. april vil det ikke længere være muligt at afgive ordrer via Just Eats hjemmeside eller app.