I over 100 år har Harald Nyborg opbygget et brand, som nu er kendt over hele Danmark.

Nu vil detailkæden erobre et helt nyt marked:

Tyskland.

Harald Nyborgs administrerende direktør, Gert Sand, bekræfter over for branchemediet RetailNews, at kæden har blikket rettet mod det store marked syd for grænsen.

I første omgang skal der oprettes en tysk webshop, men ellers er der ifølge Gert Sand 'ikke så meget at sige endnu' om kædens nye satsning.

Harald Nyborg-koncernens ejer, Erling Daell, kom i fokus under valgkampen i foråret.

Her truede han med at flytte hele koncernen ud af Danmark efter Socialdemokratiets forslag om en ny formueskat.

Det kan du læse mere om HER.