I lang tid var salget godt, men så stoppede kunderne med at komme.

Nu lukker genbrugskæden Kabomani, skriver TV 2 Kosmopol mandag.

Med afdelinger på Amager, Frederiksberg og Roskilde har kæden været del af den rivende udvikling i mængden af genbrugsbutikker, som er vokset med 50 procent på godt 10 år ifølge Københavns Kommune.

Overfor Kosmopol peger trendekspert og fremtidsforsker Louise Byg på, at der i hovedstadsområdet er hård konkurrence på genbrugsområdet både online og fysisk.

Selv vurderer Kabomani-stifteren Patrick Holbek, at kundenedgangen, som begyndte for godt et år siden, skyldes generelt stigende priser herhjemme.

»Lysten til at købe dalede. Det kunne jeg tydeligt mærke,« siger han til Kosmopol.

Før i tiden kunne danske modeentusiaster gøre gode køb på online-portalen Trendsales, hvor brugere kan købe og sælge deres brugte tøj.

Men sidste år lukkede Trendsales og blev overtaget det litauske marked Vinted, som i dag også har fat i danske forbrugere.