Frække produkter forsvinder fra lokal Netto
Det sker i en tid, hvor danske supermarkeder i stigende grad melder om tyveri af varer.

Det sker i en tid, hvor danske supermarkeder i stigende grad melder om tyveri af varer.

Så er den gal igen i Netto.
Denne gang er det frække produkter, langfingrede personer er stukket af med.
Nærmere bestemt 'Mærk'-produkter, som primært er sex-tilbehør og andre produkter, der bruges seksuelt.
Sådan lyder det i et opråb fra et Netto-supermarked i Aabybro i Vendsyssel.
'Vi oplever desværre en del tyveri på blandt andet 'Mærk'-produkter. Husk nu at få betalt for alt i din kurv - enten ved kassen eller mere diskret i Scan&Go,' skriver Netto i Aabybro på Facebook.
Det sker i en tid, hvor danske supermarkeder i stigende grad melder om tyveri af varer – herunder kaffe, chokolade og kød.
I 2025 blev der, ifølge De Samvirkende Købmænd, anmeldt mere end 27.000 butikstyverier i Danmark, hvilket svarer til 74 anmeldelser om dagen.
Det er et af de højeste tal i mange år.