Fleggaard køber konkurrent og åbner ny butik
Den nye butik åbner ved grænseovergangen ved Padborg.

Den nye butik åbner ved grænseovergangen ved Padborg.

Fleggaard åbner 26. juni en ny butik i Harrislee efter at have købt Otto Duborgs grænsebutik ved Padborg.
Den nye butik skal løse kapacitetsudfordringer og forbedre indkøbsoplevelsen for grænsekunderne, lyder det i en pressemeddelelse.
»Vi kan se på kundestrømmen, at vi på årets største salgsdage taber forretning, fordi kapaciteten i vores butik ikke rækker. Med den nye butik forventer vi at kunne fordele kundestrømmen mere ligeligt til gavn for både kunder og medarbejdere,« siger Lars Mose Iversen, CEO hos Fleggaard Detail.
Den nye butik ligger få hundrede meter fra Fleggaards eksisterende butik i Harrislee og får samme store salgsareal og varesortiment. Butikken i Harrislee vil fortsætte som tidligere.
Alle cirka 50 medarbejdere fra Otto Duborg fortsætter i butikken som en del af Fleggaard-koncernen.