Familieejet varehus sat til salg efter 48 år: Berømt vartegns fremtid er usikker
Tusinder og atter tusinder af bilister har set den, når de passerer Roskilde ad Holbækmotorvejen.

Tusinder og atter tusinder af bilister har set den, når de passerer Roskilde ad Holbækmotorvejen.

Den kæmpestore og farverige sofa er nærmest blevet et vartegn ved Holbækmotorvejen ved Roskilde.
Nu er dens fremtid usikker.
Det skriver Sjællandske.
Den berømte kæmpesofa har siden starten af 1990erne været blikfang og reklamesøjle for varehuset Læderland.
Men nu er den familieejede møbelbutik sat til salg.
Læderland har ellers været ejet af den samme familie lige siden grundlæggelsen i 1968.
Ti år senere rykkede Læderland ud til sin nuværende adresse på Navervej i Roskilde lige ved Holbækmotorvejen.
Om sofaen bliver stående i forbindelse med et forestående ejerskifte er uvist, skriver Sjællandske.