Energinet giver karantæne til de kontroversielle selskaber Velkommen og Nettopower.
Det betyder, at selskaberne ikke kan hverve nye kunder de næste tre måneder. Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
Karantænen er blevet tildelt, efter at selskaberne har undergået et tilsyn fra Forsyningstilsynet.
Tilsynet viste, at selskaberne har været for langsomme til at udbetale kunders tilgodehavender.
Det sker efter en periode med kritiske historier om selskabet.
En række tidligere kunder har klaget over, at de har svært ved at få tilgodehavender tilbage.
B.T. har tidligere beskrevet, hvordan kunder hos selskabet har været igennem 'mareridtsforløb' med selskabet.
TV 2 har tidligere afdækket salgsmetoder hos selskabet, der 'giver Forbrugerrådet kvalme'.
»Det er jo decideret løgn og bedrag og en kultur, man understøtter ved at have en teamleder, som roser sine sælgere på den her måde og får dem til at lyve. Det er jo helt utilstedeligt, og det er jo os som forbrugere, der bliver svigtet,« sagde Anja Philip fra Forbrugerrådet dengang.