I mere end 20 år har Niels Søgaard stået i spidsen for Odense Marcipan.

Men nu er det slut, skriver Food Supply.

Der bliver nemlig skiftet ud på virksomhedens øverste post – og i stedet bliver det Ulrik Grønnemose, som fremover kan sætte sig i stolen som administrerende direktør. 

Den nye direktør har de seneste 11 år været økonomidirektør i Odense Marcipan.

Skiftet bliver en realitet fra 1. oktober.

I en pressemeddelelse udtaler Ulrik Grønnemose ifølge TV 2 Fyn, at han »glæder sig« til opgaven.

»Jeg har en baggrund som økonom og revisor, men jeg har aldrig kun interesseret mig for tallene. Det er hele forretningen, der interesserer mig – produkterne, udviklingen og ikke mindst de medarbejdere, der skaber resultaterne,« siger han.