Efter massivt stormvejr: Dansk selskab konkurs
Og det er ikke første gang, det sker for selskabet Shape Robotics.

Og det er ikke første gang, det sker for selskabet Shape Robotics.

Så står det klart.
Selskabet Shape Robotics er blevet erklæret konkurs.
Det skriver fondsbørsen Nasdaq Copenhagen mandag i en børsmeddelelse.
Og det er langt fra første gang, at Shape Robotics har været i modvind.
Så sent som tilbage i januar gik selskabet fra et væksteventyr til et reelt stormvejr, ifølge Berlingske. Lige fra pengeproblemer til alvorlige anklager mod topchefen. Alt sammen noget, der fik aktien til at styrte mod jorden.
Selskabet formåede dog dengang med nød og næppe at få afværget en konkursbegæring, simpelthen på grund af en procedurefejl, som gjorde, at sagen blev sendt tilbage til Sø- og Handelsretten, skriver Ekstra Bladet.
Men længe skulle der altså ikke gå, før den nu er gal igen.
Det får dog ikke administrerende direktør Mark Abraham til at give op.
'Som en tommelfingerregel vil vi altid anke afgørelser,' skriver han i en mail til Børsen, ifølge Ekstra Bladet.
Shape Robotics var som dansk robotfirma med til at udvikle robotter og teknologiske løsninger til undervisning.