Efter længere tids opkøbsdrama i danske Bavarian Nordic trækker bestyrelsesformanden sig.
Luc Debruyne forlader vaccineselskabet med øjeblikkelig virkning.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet torsdag aften.
Det sker efter, at et muligt opkøb i sidste uge blev droppet.
I stedet har bestyrelsen udnævnt næstformand Anne Louise Eberhard som ny formand for bestyrelsen.
»Efter nøje refleksion over både processen og resultatet af det nylige overtagelsesforsøg har jeg besluttet at træde tilbage for at give Bavarian Nordics bestyrelse mulighed for at fokusere på virksomhedens næste udviklingsfase,« udtaler Luc Debruyne og fortsætter:
»Jeg har stor beundring for de fremragende resultater, selskabet har opnået gennem dets transformation i de seneste år, og jeg er stolt over at have ledet bestyrelsen i en så dynamisk og vigtig periode.«
Bavarian Nordic er en dansk biotek-virksomhed, der forsker og producerer vacciner mod smitsomme sygdomme.
