Regeringen og støttepartierne har aftalt, at fjerne momsen på frugt og grønt og halvere den på fødevarer.

Sådan lød det fra Pelle Dragsted, Enhedslistens politiske ordfører, tirsdag formiddag. 

Og det glæder Coop.

Det skriver de i en pressemeddelelse. 

»Det kan næsten ikke være bedre,« lyder det fra Annette Jorn, administrerende direktør i Coop amba.

Hun tilføjer, at Coops medlemmer har peget på, at de skal arbejde med dansk og lokalt som mærkesag. 

Moms på grønt og frugt fjernes. 
Moms på grønt og frugt fjernes.  Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

»Og det her trækker i den grad i den rigtige retning for at styrke de danske producenter. Mange vil købe mere dansk og mere økologisk, når frugt og grønt bliver billigere.«

Coop Analyse har for nylig offentliggjort en analyse, der viser, at danskernes måltider bliver grønnere, når prisen falder på frugt og grønt.