Efter 128 år: Nu lukker ikonisk brugs
Lukningen vil få stor betydning for lokalsamfundet, vurderer formand for bestyrelsen, Niels Erik Olsen.

Lukningen vil få stor betydning for lokalsamfundet, vurderer formand for bestyrelsen, Niels Erik Olsen.

128 år.
Så længe har borgere kunne handle dagligvare i Jennum brugsforening.
Men fra 1. september er det slut.
I et opslag på Facebook oplyser foreningen, at butikken lukker ved udgangen af august. Bestyrelsen beskriver beslutningen som svær og understreger, at den er truffet efter grundige overvejelser.
Det er dog muligvis ikke et endeligt farvel. Foreningen arbejder nemlig på at finde en ny løsning.
'Samtidig er det vigtigt at understrege, at arbejdet ikke stopper her. Bestyrelsen arbejder videre med at finde en ny og bæredygtig form for købmandsdrift, og vi håber snart at kunne dele gode nyheder om butikkens fremtid,' lyder det i opslaget.
Bestyrelsesformand Niels Erik Olsen fortæller til TvSyd, at brugsen har været udfordret af en faldende omsætning. I 2024 lå underskuddet på 78.000 kr., og i 2025 lød underskud på hele 399.000 kr.
Bestyrelsen er ærgerlig over beslutningen, der vil påvirke lokalsamfundet.
»Det vil blive lidt mere dødt. Det hele bliver lidt mere kedeligt,« siger Niels Erik Olsen til mediet.
Afslutningsvis lyder det, at man arbejder på at kunne finde en lejer til lokalerne.