De sidste 12 år har gæster kunne forkæle sig med små miniburgere. 

Men nu er det slut for den københavnske burgerkæde Sliders. 

Det meddeler Sliders i et opslag på Facebook. 

'Vi må desværre sige farvel. D. 15. juli lukker Sliders’ dør for sidste gang. Det er en trist dag for os, men vi går herfra med stolthed over det, vi har bygget sammen. Tak for 12 gode år,' skriver virksomheden. 

Årsagen til lukning skyldes, at 'restaurationsbranchen har ændret sig markant'. 

'Stigende priser på råvarer, transport, løn og øvrige omkostninger har gjort det stadig sværere at drive et håndlavet kvalitetskoncept på en måde, hvor vi kan fastholde de standarder, der altid har kendetegnet Sliders.' 

'Derfor har vi valgt at afslutte rejsen, mens vi stadig kan gøre det ordentligt,' oplyser Sliders i opslaget.

Sliders blev stiftet af Christian Boysen. Tilbage i 2021 gik Sliders konkurs, men få dage efter udmeldingen om den usikre fremtid, købte Christian Boysens far, Jesper Boysen, som er topchef i Power, firmaet.

Selvom eventyret nu er slut, vil virksomheden ikke udelukke, at konceptet en dag kan vende retur. 

'Sliders’ navn og koncept forbliver vores, og vi udelukker ikke, at Sliders en dag kan få nyt liv i en anden form eller i andre rammer,' skriver de afslutningsvis. 

Sliders har tidligere haft restauranter på både Vesterbro og Nørrebro, men efter konkursen har de udelukkende haft åben på Vesterbro.