Den danske kæde Skousen udvider.
Hvidevarekæden åbner nemlig 13 fysiske butikker i Sverige.
Det offentliggør koncernen bag Skousen, Whiteaway Group, i en pressemeddelelse.
»At vi nu udvider med fysiske butikker i Sverige under Skousen navnet, er et naturligt næste skridt i vores nordiske vækststrategi,« siger Jonas Hald Johansen, der er administrerende direktør i Whiteaway Group.
Skousen er i dag til stede i samlet set 81 butikker i Danmark og Norge.
Whiteaway Group har allerede en etableret onlineforretning i Sverige med onlineforhandleren Tretti, hvor selskabet i dag står for cirka en fjerdedel af alt onlinehandel med større hvidevarer i Sverige.
Udrulningen i Sverige kommer til at ske løbende, lyder det i pressemeddelelsen.
Men den første fysiske forventes allerede at stå klar inden for de næste par måneder.

