Dagrofa-topchef frygter for ny lovgivning: 'Ødelæggende'
Dagrofas koncernchef er ikke begejstret for den nye kvælstofregulering, der efter planen træder i kraft i 2027.

Dagrofas koncernchef er ikke begejstret for den nye kvælstofregulering, der efter planen træder i kraft i 2027.

Grøntsagsavlerer, politikerer og tidligere også Coop.
Flere har været skeptiske eller direkte bekymrede for den nye kvælstofregulering, der er planlagt at skulle træde i kraft i starten af 2027.
Og nu stemmer dagligvarekoncernen Dagrofa også i.
Det skriver Retail News.
Den nye regulering får nemlig koncernchef Tomas Pietrangeli til at advare mod konsekvenserne for danske producenter, skriver mediet.
'Selvfølgelig skal vi sikre vores vandmiljø, men det bør ske på en anden måde. Den lovgivning, man er i færd med at gennemføre, vil være ødelæggende for dansk landbrug,' skriver topchefen i en skriftlig kommentar til mediet.
Tomas Pietrangeli påpeger ifølge mediet også, at den nye regulering kan føre til færre danske varer på hylderne.
Tidligere tirsdag kom et flertal i Folketinget med en midlertidig løsning til grøntsagsproducenterne, da de fritages fra den nye kvælstofregulering i ét år.
Gødskningsloven som kvælstofreguleringen også hedder forventes at blive behandlet i Folketinget torsdag.
Tirsdag har der været demonstrationer ude foran Christiansborg i den forbindelse, ligesom loven også har skabt rører internt i Venstre, hvor fem ud af 18 Folketingsmedlemmer har meldt ud, at de vil stemme mod partiets linje torsdag.