Det stod skrevet sort på hvidt i finansloven. Afgiften på kaffe, slik og chokolade skulle fjernes, men så kom valget, og nu trækker politikerne i land. 

Det har store økonomiske konsekvenser for Peter Frellsen og hans chokolade- og kaffefirma.

For det kom som en overraskelse for direktøren, at den længe ventede aftale pludselig skulle kasseres.

»Det kom som et kæmpe chok for os. Vi havde allerede fejret det. Vi har gennemgået emballagestørrelser og priser, vi har været på messe i Köln, og vi er lige kommet tilbage fra en rundrejse i Colombia, hvor jeg ledte efter en bedre kakao. Alle sejl var sat til, at nu skulle priserne ned og kvaliteten op.«

For Frellsen var planlægningen i fuld gang, da en fjernelse af afgiften kunne åbne for en række nye muligheder. Der er iværksat flere tiltag, som ikke uden videre kan rulles tilbage.

»Al den tid, vi har brugt på planlægning, er gået tabt. Vi har endda ansat flere folk i produktionen, fordi vi kunne sælge mere af en bedre kvalitet, og vi havde hele tiden guleroden om, at det havde vi råd til, fordi vi snart ikke skulle betale chokoladeafgiften,« fortæller direktøren.

Men ifølge Mette Frederiksen og Socialdemokratiet skal pengene bruges på noget andet. Det sagde statsministeren søndag i en debat med Troels Lund Poulsen.

To ud af tre regeringspartier er sprunget fra aftalen om at fjerne afgiften på slik, kaffe og chokolade.
To ud af tre regeringspartier er sprunget fra aftalen om at fjerne afgiften på slik, kaffe og chokolade. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Forud for det havde Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne også meldt ud, at de foretrækker at prioritere et sundhedsudspil, og Peter Frellsen lægger ikke skjul på, hvad han mener om Moderaternes pludselig meningsændring:

»Moderaterne og Lars Løkke vil bruge pengene på en anden måde. Det er dem, der vedtog det her, og for at få flere stemmer vender de nu fuldstændig ryggen til det. Det er utrolig skuffende og frustrerende.«

Han uddyber:

»Jeg kunne forstå det, hvis det var SF eller Enhedslisten, men det er jo de samme, som vi lavede aftalen med. Det synes jeg fandeme er frækt.«

Moderaterne er blevet forelagt kritikken og har svaret følgende:

»Moderaterne har leveret bedre vilkår for erhvervslivet med bl.a. iværksætterpakken og lavere skat på aktieindkomst. Derfor handler det her ikke om at ‘skifte farve’, men om prioritering,« skriver de og understreger:

»Vi ønsker ikke at gøre sukker og chokolade billigere i en tid, hvor alt for mange kæmper med overvægt og livsstilssygdomme. Vi vil hellere gøre det lettere at vælge sundere.«

Du kan lytte til B.T. ValgkampB.T.dk, Spotify , Apple Podcast eller ved at trykke 'lyt' herunder:

B.T. Valgkamp

I dag er dagen, hvor Dansk Folkeparti præsenterer deres nye store udlændingeudspil. Spørgsmålet er, om det kan få lige så stor flyvehøjde som da de i efteråret startede debatten om remigration? Det vender vi, inden Mette Frederiksen gør os opmærksomme på en meget vigtig og overset historie i valgkampen. Vi bliver ved Mette Frederiksen, der i dagens Genstart er klogere end landets økonomer, og så dykker vi ned i det tredje afsnit af Højskolen og de seneste - meget divergerende - meningsmålinger. Vært: Simon Richard Nielsen, chefredaktør på B.T.  Gæster: Henrik Qvortrup, politisk analytiker på B.T.  Joachim B. Olsen, debatredaktør på B.T.  Emilie Jäger, politisk redaktør på B.T.  Journalist: Maria Asmine Dam og Emilie Maja Jeppesen Redaktør: Maria Asmine Dam Producer: Frederik Riis Jakobsen  Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten.