Genbrug over billige produkter fra Asien. 

Sådan man beskrive udviklingen på den seneste liste over de mest populære webshops i Danmark.

For ifølge Retailnews er platformen Vinted her ny på listen og er braget ind på en andenplads, hvorved kinesiske Temu er blevet skubbet ned på tredjepladsen.

Videre er singaporeanske Shein helt røget ud af top-10.

I stedet er gensalgsplatformen Vinted, hvor forbrugere sælger tøj til hinanden, røget næsten helt til top.

Det er et litauisk selskab, der i 2024 købte danske Trendsales, som i forvejen var populær herhjemme.

Temu er raslet en plads ned på listen.
Temu er raslet en plads ned på listen. Foto: Thomas Trutschel/AP/Ritzau Scanpix

Ifølge Mie Bilberg, chefkonsulent i Dansk Industri og ekspert i e-commerce, viser den nye liste over populære webshops, at »recommerce (genbrug, red.) ikke længere er et alternativ – det er mainstream«:

»Secondhand er ikke længere hverken noget skamfuldt eller blot en hippieøkonomi. Det er en strukturel markedsbevægelse, der for alvor er ved at ændre forbrugeradfærd, forretningsmodeller og værdikæder,« siger hun til Retailnews.

Listen over de mest populære webshops i Danmark toppes som sædvanligt af Zalando.

I øvrigt blev 53 procent af danske onlinekøb i tredje kvartal 2025 foretaget via mobiltelefonen.