Kristian Tëar fik en fratrædelsespakke til en værdi af 21 millioner kroner, da han i januar blev fyret som topchef for Bang & Olufsen.

Det fremgår af selskabets regnskab for tredje kvartal, der er blevet offentliggjort torsdag.

På tidspunktet for fyringen havde han haft posten i seks år.

Svenske Teär blev i 2019 hentet ind for at vende skuden i det danske elektronikselskab.

På det tidspunkt tabte Bang & Olufsen penge, og omsætningen var styrtdykket.