Blodbad efter kæmpe skandale: Gigant nedlægger 400 stillinger
KPMG i Australien fyrer fem procent af arbejdsstyrken efter en alvorlig skandale.

KPMG i Australien fyrer fem procent af arbejdsstyrken efter en alvorlig skandale.

En omfattende skandale om misbrug af fortrolige oplysninger får nu store konsekvenser for konsulentkæmpen KPMG i Australien.
Mandag melder giganten, at godt 400 stillinger bliver nedlagt.
Det skriver Reuters.
Ifølge mediet modtager 360 medarbejdere og 27 partnere en fyreseddel, hvilket svarer til cirka fem procent af virksomhedens ansatte i Australien.
Fyringsrunden sker i forbindelse med, at KPMG Australia er endt i en skandale om misbrug af kunder fortrolige oplysninger.
Virksomheden kom i marts under intenst opsyn fra den australske regering og store erhvervskunder, da en whistleblower afslørede, at medarbejdere brugte intern viden til at sikre sig indbringende revisionskontrakter.
Den alvorlige sag forværres dog yderligere af, at den australske regering i sidste måned oplyste, at den overvejer at øge reguleringen af de fire store revionshuse KPMG, Deloitte, EY og PwC.
Virksomheden har nu lovet ikke at byde på statslige kontrakter frem til den 30. september, mens en uafhængig kommission undersøger firmaets ledelsesstruktur, kultur, etik og integritet.