Vennepar, kærestepar og godt 100 andre fra hele landet har grebet chancen.

For et helt særligt sommerjob kan blive deres.

Her står den på et par uger ved stranden, gratis overnatning i campingvogn og oplevelser på Møn.

Samtidig skal de arbejde i strandcafeen The Container ved Ulvshale Strand.

Jobopslaget har han delt på Facebook er allerede blevet set 400.000 gange, mens mere end 100 indtil videre har søgt jobbet.

»Det var ret overvældende,« siger Simon Zachodnik til TV 2 ØST.

Han forklarer, at det er helt bevidst, at jobbet bliver pakket ind i oplevelser, fordi det er blevet sværere at finde unge sæsonmedarbejdere i området.

Mange ansøgere kommer fra Jylland, københavnsområdet og Roskildeområdet, hvoraf flere er studerende i midten af 20erne, fortæller ejeren.