Kunstig intelligens og især frygten for, hvor mange arbejdspladser, det kan komme til at koste, fylder en del disse år.

Nu fortæller Danske Banks administrerende direktør, Carsten Egeriis, til Berlingske, at kunstig intelligens har spillet en stor rolle i de 800 stillinger, som banken har nedlagt alene i år.

»Det er klart, at noget af det også afspejler, at vi har investeret massivt i teknologi, som automatiserer og strømliner en masse områder,« siger han.

Han understreger dog også, at de mange nye tiltag inden for det teknologiske område også kommer til at betyde, at man skal ansætte folk til at varetage de stillinger.

Han henvise samtidig til den strategi, banken præsenterede for tre år siden, som blandt andet indebærer, at der skal investeres yderligere i digitalisering og automatisering.

Danske Bank præsenterede sit regnskab for tredje kvartal i dag torsdag.

Det viser et resultat efter skat på 6,4 milliarder kroner, hvilket er 400 millioner kroner mere, end analytikerne forventede.