Afslører: Åbner nyt kæmpecenter
Opførelsen af butikscenteret har endnu ikke fået en dato.

Opførelsen af butikscenteret har endnu ikke fået en dato.

Assens kan snart se frem til et nyt spændende projekt.
Der skal nemlig bygges et nyt stort butikscenter, der rammer 14.000 kvadratmeter, skriver TV 2 Fyn.
Det er Hanssen Ejendomme A/S, som kommer til at være aktøren bag.
Virksomheden har købt en kæmpe grund tæt på et område, hvor blandt andet Harald Nyborg, Jysk og Jem&Fix også ligger.
Butikscenteret skal bestå af udvalgsvarebutikker og 'salg af særlig pladskrævende varegrupper', som der står i en pressemeddelelse.
Det kan for eksempel være tøj, møbler, elektronik og andet.
»Vi ser et stort potentiale i Assens. Byen har et stærkt lokalt erhvervsliv og en attraktiv beliggenhed,« siger Michael Andersen, administrerende direktør i Hanssen Ejendomme A/S, til mediet.
Selskabet oplyser ikke, hvornår centret er færdigt.