20 injektioner.

Så mange har en 22-årig kvinde indtil videre fået i forsøget på at få sine læber forstørret så meget, at de bliver de største i verden.

Kvinden hedder Andrea Ivanova og stammer fra Bulgariens hovedstad, Sofia.

Hendes seneste læbeoperation fandt sted den 28. april og var altså hendes 20. af slagsen. Det skriver blandt andre TMZ.

»Jeg elsker mine læber, men jeg er ikke sikker på, at de er de største i verden endnu, men de er i hvert fald nogle af de største,« siger den 22-årige og fortsætter:

»Jeg vil meget gerne have sprøjtet endnu mere ind, men nogle læger mener, at det er nok nu. Men jeg skal nok få dem lavet større.«

Det amerikanske medie kalder Andrea Ivanova for 'virkelighedens Barbie'.

Kælenavnet er dog ikke helt tilfældigt, for den storlæbede blondine har nemlig ikke bare delt utallige billeder af sig selv på sociale medier, men også af barbiedukker.

Andrea Ivanova før og efter injektionerne.
Andrea Ivanova før og efter injektionerne.
Vis mere

Andrea Ivanova må dog nu væbne sig med tålmodighed, før hun kan videreudvikle sin mission om at få de største læber i verden.

Hendes læge har nemlig meddelt hende, at hun skal vente minimum to måneder, før hun må få flere injektioner.

Den 22-årige har i øvrigt - i skrivende stund - flere end 34.000 følgere på Instagram.

Hun har delt knap 2.000 billeder af sig selv, hvorpå der er yderst delte meninger om hendes læber. Du kan se hendes profil her.