Lyt til artiklen

Et forældrepar løber desperat ind på politistationen og råber om hjælp.

Med sig har de deres to måneder gamle barn i moderens arme.

En betjent kommer hen til hovedindgangen, og det går hurtigt op for ham, at situationen er alvorlig.

Der er noget helt galt med barnet – og så tager betjent Ryan Porter affære.

Det står klart for betjenten, at barnet er ved at blive kvalt af noget i halsen.

Og kort efter, betjenten får barnet i sin arme, stopper babyen med at trække vejret.

»Han er tilfældigvis vores førende førstehjælpsinstruktør, og han var i stand til at hjælpe barnet,« fortæller en talsmand fra Framingham Politi nær millionbyen Boston i USA.

Betjenten tildeler barnet en række rygstød, som får objektet i halsen til at løsne sig, og som gør, at barnet igen kan trække vejret.

Da det går op for faderen til barnet, bukker han sig og tager sig lettet til hjertet.

Kort efter ankommer en ambulance, som for en sikkerheds skyld tager babyen og forældrene til hospitalet.

»Vi er meget stolt af ham, og vi er taknemmelige for, at omstændighederne var til, at vi kunne hjælpe familien,« siger talsmanden og fortsætter:

»Det må have været en meget, meget skræmmende situationen for forældrene. Vi er bare glade for, at kunne hjælpe.

De vanvittige scener blev fanget på video, som du kan se ovenfor.