Tvillingesøstrene Anna og Lucy DeCinque lever et liv, der ikke minder om mange andres.

Hver dag står de to søstre, der kaldes verdens mest identiske tvillinger, op i det samme hjem, iklæder sig det samme tøj og kysser den samme mand.

Og nu ønsker de også at få et barn på samme tid – med den samme mand, skriver engelske Metro.

Faktisk overvejer søstrene at få reagensglasbefrugtning. På den måde er tvillingerne, der er 34 år i dag, også bedre stillet for at blive gravide samtidig.

Anna og Lucy DeCinque er fra Australien og bor i storbyen Perth sammen med deres kæreste, 39-årige Ben Byrne, som de har været sammen med i ni år.

Søstrene var for nylig med i morgenprogrammet 'Monday's This Monday', hvor de fortalte om deres babyplaner.

Her afslørede de også, at selv om de deler en mand, så er der ikke noget jalousi.

»Det har været ligestillet fra dag ét, og der er ingen jalousi. Hvis han kysser Anna, så kysser han mig lige efter. Han får dobbelt kærlighed og dobbelt så meget opmærksomhed, så han klager aldrig,« siger Lucy DeCinque.

Desuden fortæller de, at han altid kan kende forskel på dem – også over telefonen. Om mulige graviditeter lyder det desuden:

»Vi ønsker at opleve en graviditet sammen. Vi vil gerne være gamle og dø sammen. Vi ønsker at fryse vores æg samtidig,« lyder det fra søstrene, som siger, at de godt er klar over, at de måske ikke ender med samme børn af samme køn, og det er ikke så vigtigt, som at eventuelle børn er sunde, lyder det.

Til nysgerrige sjæle, der gerne vil have hemmeligheder fra soveværelset afsløret, har søstrene også indrømmet, at sex også er noget, de har, mens den anden er til stede. Hvis den ene har sex med kæresten, så er den anden også til stede i sengen.

»Ja, det er korrekt. Det er alt, hvad vi siger. Vi er aldrig fra hinanden,« lød det i det australske tv-show 'Hughesey' ifølge The Sun.

Deres kæreste, Ben Byrne, er desuden selv tvilling, men han er i modsætning til sine kærester ikke enægget, men tveægget tvilling.