Togselskabet Scotrail, der som navnet antyder står bag flere ruter i Skotland, bliver hyldet for selskabets overskudsagtige svar til en kunde, der ikke er helt tilfreds med etniciteten på lokomotivføreren.

Twitter-brugeren Ali Roberts beklager sig over, at Scotrail har en pakistansk lokomotivfører ansat.

'I har en pakistaner ansat til at køre et af jeres tog....synes I virkelig, det er sikkert?,' spørger han på Twitter.

Her sætter Scotrails social media-medarbejder ham således på plads.

'Ja, meget sikkert. Du skal være velkommen til at gå i stedet for', lød svaret, der nu har fået over 2.300 synes godt om-tilkendegivelser.

Den skotske transportminister, Humza Yousaf, der selv er halvt pakistaner, roser selskabet.

'Godt arbejde, Scotrail - med at sætte racister sådan på plads', skriver han.

Efter klager fra brugere på Twitter har Ali Roberts først slettet de oprindelige tweets og siden sin konto. Flere brugere nåede dog at tage et screenshot.