Personlige kvaliteter: Lauren er doven, dum og grov.

Sådan lyder et af punkterne i 16-årige Lauren Moores nye cv, som hun har bedt sin far skrive i håbet om at styrke hendes chancer for at score et fritidsjob.

Men i stedet for at hjælpe datteren, så han sit snit til at tage tykt pis på hende, og det gjorde han grundigt.

Først giver han et bud på hendes kommende eksamensgennemsnit, som han vurdere til dumpekarakterer i flere fag, hvorefter han vurderer hendes indsats som assistent i farens eget firma.

Her lægges der især vægt på, at Lauren går ham på nerverne, aldrig hører efter, hele tiden er på Facebook, ødelægger alting, roder og i det hele taget er pisse ligeglad med alt.

Under kvalifikationer og personlige kvaliteter mener han, en fremtidig arbejdsgiver skal vide, at Lauren er dum, grov, hader morgener, altid kommer for sent og hader mennesker.

Efter Lauren Moore har lagt det skøre cv på sin Twitter-profil, har de engelske tabloidaviser, blandt andre Metro og Daily Mail, hurtigt opsnappet historien og skrevet om det til stor morskab for englænderne.