Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Den 31-årige danske designer Stine Linnemann er gået viralt. Det sker efter, hun havde lidt garn tilovers, som hun valgte at skære i stykker med en kniv.

»Jeg har en fin gammel spolemaskine, som jeg bruger til at spole garn på. Desværre er det svært at opdrive den rigtige størrelse pap-kegler til maskinen og jeg blev derfor nødt til at befri en kegle fra noget gammelt garn som sad på den,« siger Stine Linnemann til BT.

Videoen af garnet havde hun lagt på sin Instagram-profil. Pludselig begyndte det at vælte ind med notifikationer, hvor flere brugere taggede deres venner. Her bemærker flere brugere, at videoen er meget »beroligende« at se.

Derefter gik det hurtigt for den spøjse video, der nu er blevet set langt over en million gange.

»Den er efterhånden dukket op både på den kinesiske og russiske pendant til Facebook, den har fået over en million visninger på billedtjenesten Imgur, og nu er den så også dukket op på Buzzfeed!« fortæller Stine Linnemann, der er tekstildesigner og arbejder for brands som Louis Vuitton, Alexander McQueen og Calvin Klein.

»Desværre er det (at videoen blevet delt, red.) sket, uden at jeg bliver krediteret for mit arbejde, hvilket jo ville være ønskværdigt for mig som ejer af en relativt nystartet virksomhed,« uddyber hun.

Se den virale video her:

Andre læser også