»Hvad betyder din mor for dig?«

Sådan begynder den Mors dag-video, der lige nu tager Facebook med storm. Det er Interflora, der har lavet reklamefilmen, som de kalder »Det store Mor-eksperiment«.

I videoen deltager flere personer, som udspørges om deres forhold til deres mor. De bliver bedt om at skrive et brev til deres mor, hvor de beskriver, hvorfor de elsker hende, men så tager videoen en overraskende drejning. På Interfloras Facebook-side har over 200 brugere delt videoen og flere har også kommenteret på videoens specielle slutning:

»Så sidder man bare total rørt til tårer - og så sker det her til sidst hvad fanden! - så får man lige et lille smil på de grædende læber,« skriver Luise Hansen.

Slutningen falder også i god jord hos Maria Henriette Sørensen:

Også Claus Møllebro er stor tilhænger af videoen og hylder, at den ikke smører for tykt på med følelser og kærlighed:

Konklusionen i videoen er, at man ikke behøver ikke et eksperiment for at kunne fortælle sine nærmeste, at man elsker dem. Og det er der en særlig grund til:

»Indsigten om, at de fleste af os ikke får fortalt vores mødre, at vi elsker dem, er skam ægte nok. Men fremfor at lave endnu et eksperiment i en uendelig lang række af eksperimenter, vil vi fortælle, at vejen til at glæde hinanden ikke behøver at være så opstillet og ikke mindst offentlig,« fortæller Mikkel Elung, der er kreativ direktør hos Brandhouse, der har været med til at lave reklamefilmen, i en pressemeddelelse fra Interflora.

I starten af videoen fremgår det, at kun 16 procent af alle danskere har fortalt deres mor, at de elsker hende. Det er dog et tal, som BT ikke kan bekræfte.

Reklamevideoen er altså særdeles populær, og sådan er det tit med humoristiske reklamer. Men hvorfor er det, at vi holder af reklamer, der får smilet frem? Det har vi spurgt Frederik Preisler, der direktør i reklamebureauet Mensch og brandingekspert, om:

»Følelser virker altid i reklamer, og humor hører jo til i den kategori. Man kan faktisk sige, at følelser er det eneste, der virker i reklamer, så man kan også undre sig over, at der er så mange reklamer, der slet ikke forsøger at påvirke en følelsesmæssigt,« siger Frederik Preisler.

Brandingeksperten fortæller dog også, at virksomheder og reklamebureauer faktisk kan brænde nallerne på humoristiske reklamer:

»Det kan være svært med humor i reklamer, for det er ikke engang sikkert, at du og jeg har den samme humoristiske sans. Der er altså kontant afregning, for spørgsmålet 'er det sjovt eller ej?' kan alle svare på.«