Hvis man er på sociale medier i disse dage, vil man se, hvordan folk i stor stil prøver at underholde sig selv.

Noget, som også ser ud til at være tilfældet hjemme hos Sofie Linde og Joakim Ingversen.

Ingversen har lagt en video ud, hvor han ser ud til kun at have sit gode skind som beskyttelse.

I videoen har han startet en leg, der muligvis fanger an i den brede befolkning.

I hvert fald opfordrer han også andre til at bruge deres tid på at øve sig på noget 'fornuftigt'. Meningerne vil nok være delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt Ingversens projekt er fornuftigt eller ej, men underholdende er det.

Han har hængt en mønt op i en snor, og den sætter han så til at svinge fra side til side.

Så stiller han sig nogle skridt bag ved mønten og finder rytmen.

Derefter smider han til sit lændeklæde, og fordi han følger mønten helt præcist, bliver publikum ikke eksponeret for hans ædlere dele.

Man kan se videoen herover, hvis man vil se legen. Og måske endda lade sig inspirere.

Hvis man altså trænger til en lille nøgendans eller bare har brug for at få humøret hevet en smule op i disse indespærrede tider.

I  skrivende stund har Joakim Ingversen fået mere end 44.000 'likes' for sin skøre idé.