Weekendens Erotic World-messe i Valby Hallen markerer en milepæl for det seksuelle frisind i Danmark.

1969 var året, hvor ikke kun billedpornografien, men også Danmarks og verdens første sexmesse så dagens lys i K.B. Hallen.

Meget er ændret - ikke mindst de nye erotiske oplevelser og sexlegetøj. Den danske ekspert og sexblogger Joan B fortæller blandt andet om en række helt nye såvel som meget gamle stykker sexlegetøj.

Heriblandt vibrator-ikonet over dem alle, nemlig ”tryllestaven” Hitachi Magic, der for mere end 50 år siden blev lanceret som et stavmassageapparat til at lindre muskelspændinger i ryg, skuldre og nakke.

Blender eller klitorisstimulator

Lynhurtigt fandt datidens kvinder dog ud af, at den nye vibratortype var en del mere brugbar og effektiv nede mellem benene.

Hvorpå et ikon, der stadig stråler i dag, var født.

»Da jeg i slutningen af 90'erne begyndte at beskæftige mig med sexlegetøj, var langt de fleste produkter mildest talt noget være møg, der med garanti også var propfyldt med giftige ftalater. Men det gik man ikke specielt højt op i den gang,« siger sexblogger og ekspert Joan B og uddyber:

»Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag stiller vi danskere nemlig lige så høje og strenge krav til vores dildoer og vibratorer, som vi gør til alle andre typer af produkter, vi køber og benytter os af.«

»Man kan da også opleve her på Erotic World, at stand-indehaverne får lige som mange spørgsmål omkring sikkerhed og kvalitet, som de besøgende spørger ind til pris og effektivitet, inden der eventuelt bliver indkøbt et nyt stykke sexlegetøj. Heller ikke så underligt med tanke på, at nogle af de mest lækre og orgasme-sikre produkter kan koste fra 500 – 1500 kroner, hvorfor det kun er helt naturligt at overveje, om kronerne skal benyttes på en ny blender eller den klitorisvibrator, man så længe har savlet over.«

Sådan siger Joan B, der i samme ombæring ønsker at slå et slag for en forholdsvis helt ny type af berøringsfri og samtidig mere skånsom klitorisstimulator, der evner at give 19 ud af 20 kvinder orgasme.

Erotic World messen i Valby Hallen løber fra fredag den 5. til og med søndag den 7. april.

Læs mere her.