Hvor meget skal EU bestemme over os? Og hvor meget skal vi bestemme i EU?

Det er nogle af de spørgsmål, der presser sig på, når man taler om suverænitet og ikke mindst afgivelse af suverænitet. Og det er også spørgsmål, der bliver højaktuelle, når du den 3. december skal stemme om afskaffelsen af EU's retsforbehold.

Men suverænitet og suverænitetafgivelse er også et afgørende emne, når man helt generelt diskuterer, hvor meget Danmark skal være en del af EU.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Her får du den nøgne sandhed om retsforbeholdet

Vi har derfor allieret os med en flot mand i videoen herunder, så du – uden at falde i søvn undervejs – kan lære en ting eller to om suverænitetsbegrebet. Herefter kan du selv tage stilling til, hvorvidt du synes, at Danmark bør være tættere knyttet til EU eller ej.

I bedste fald vil videoen hjælpe dig med at beslutte, hvor dit kryds skal sættes den 3. december.


BiTE og retsforbeholdet.
Bliver dine øjne tunge, så snart du hører ordet EU? Så skal du læse med på BiTE. For det er vigtigt, når danskerne 3. december skal beslutte, om vi fortsat vil have et retsforbehold i EU. Og det behøver slet, slet ikke være kedeligt. Faktisk mener vi, at det skal være både vedkommende og underholdende at dække EU . Følg med her på BiTE, hvor vi gør os kloge og sjove på EU's bekostning helt frem til 3. december. God fornøjelse.

Videoen er lavet i samarbejde med Europa-Nævnet.