Der er karriereskift, og så er der karriereskift.

Nogle mennesker dropper det vilde konsulentliv for at blive sygeplejersker, og andre dropper lærergerningen for at blive – øh – afklædte Onlyfans-stjerner.

Courtney Tillia hører til sidstnævnte kategori. Og det har betalt sig.

Det har nemlig gjort hende til millionær, skriver den amerikanske underholdningsside TMZ. Hun har delt billeder af sin indtjening, der bekræfter det, til mediet.

Hun forklarer, at det ville have taget hende mange år som speciallærer at tjene de samme penge, som hun har lavet på tre år som afklædt på OnlyFans.

Men hvad tænker hendes børn og mand mon om det? Til TMZ fortæller hun, at hun ikke bekymrer sig om, hvad hendes børn tænker om hendes karriereskift.

I stedet bruger hun og manden det til at lære deres fire børn at være åbne og ikke dømme andre for, hvad de laver.

Og de mange, mange penge har de brugt på at flytte samt en masse rejser.