Den er ikke særlig lang. Til gengæld er den virkelig sjov.

Det ligner næsten en scene fra en film, hvor det perfekt planlagte bryllup ender med at gå helt galt på grund af ting, man aldrig havde forudset. Som f.eks. at brudens nevø går ninja-amok og vælger at springe ind i brudens store skrud.

Men denne irske video er ægte nok. Og måske derfor er den så sjov.

Videoen er filmet i en kirke i Dublin, hvor festklædte gæster er samlet for at fejre kærligheden mellem Tanja Malone og Mark Monaghan.

Men så stjæler nevøen Rhys showet.

Man når lige at høre de første toner af Wagners berømte bryllupsmarch, inden lyden af nevøens små fødder, der sætter i løb, bryder med idyllen.

Derefter dukker han pludselig frem og springer direkte ind i hendes voluminøse marengskjole og forsvinder i de store mængder tyl.

Blandt kirkegængerne lyder et kollektivt gisp, men ifølge The Independent tog bruden det ganske pænt.

»Tanyas ven tog ham op, og hun fortsatte for at gifte sig med manden i sit liv,« fortæller hendes søster Antonia Malone til avisen og tilføjer:

»Vi havde den mest fantastiske dag nogensinde.«

Se den sjove video over artiklen.