Man kan nærmest ikke sige spray-on-kondom uden at sige fjernstyret BH. Eller sådan vil virksomheden Girlplay i hvert fald gerne have os til at tænke. Og det virker ærlig talt lidt søgt.

Michelle Chu, en studerende fra Munson-Williams-Proctor Arts Institute, har en mission. Hun vil gøre lagengymnastik til en helt ny oplevelse med Spray-On-kondom-kittet fra Girlplay. Ja, du hørte rigtigt, for med kondomet følger et helt sæt, som også indeholder en fjernstyret BH. Og det var en fjernstyret BH. Som jo er spray-on-kondommets mest naturlige ledsager. Det skriver Elite Daily.

LÆS OGSÅ: Nyt ophidsende gameshow: Hvem kan give det hurtigste håndjob?

Nå, men tilbage til spray on-kondomet. For hvordan virker det egentligt? Hvor godt virker det? Og hvor meget kræft får man af det?

Det svarer Michelle Chu desværre ikke på, men kondomet virker eftersigende lidt som et spray-on-plaster. Du kan læse mere om hendes kit lige her.

Opfindelsen er i sig selv ikke ny. Spray-on-kondomet er bare aldrig blevet det helt store hit. Det er egentlig ikke så underligt, hvis man f.eks. ser denne video fra 2006, hvor en mand, der ligner én, som ALDRIG har haft sex, forsøger at sælge produktet med en meget videnskabelig fremgangsmåde. Det er måske den mindst sexede video, du nogensinde har set. Så er du advaret.