Apple har netop udgivet en større opdatering til iPhone. Og ud over at tilbyde nye funktioner retter den adskillige sikkerhedsfejl.

Det skriver norske Dagbladet og 9to5Mac.

Der er et hul i sikkerheden i Apples vejr-app, der giver andre apps adgang til telefonens privatlivsindstillinger.

Derudover er der fejl i Safari-browseren, der kan misbruges til at køre skadelige koder.

De nævnte sikkerhedsfejl vil blive rettet med opdateringen.

Derudover vil der med opdateringen være muligt at bruge en fysisk sikkerhedsnøgle som en del af en tofaktor-godkendelsesproces, når man logger på nye enheder.

Og så ændrer Apple også måden, nødopkald fungerer på. Nu skal man holde sideknappen nede sammen med en af lydstyrkeknapperne for at ringe. På den måde forventes det, at fejlopkald til alarmcentralen reduceres.

Et nyt 'unity-tapet' vil også blive lanceret som en fejring af 'Black History Month', en fejring af sort historie og kultur.

Til sidst vil den nye opdatering også komme med understøttelse af 2. generation HomePod, som for nylig blev lanceret. Har man HomePod mini, bliver den også opdateret. På den måde kan man bruge den til at måle både temperatur og luftfugtighed i hjemmet.