Nick Caves kun 15-årige gamle søn, Arthur Cave, er død efter at være faldet fra en klippe nær Brighton i England. Det skriver blandt andet engelske NME i dag. Han skulle være blevet fundet i går aftes og senere afgået ved døden på Royal Sussex County Hospital i Brighton.
Der er ikke mistanke om, at kriminalitet ligger bag dødsfaldet.
Cave og hans kone Susie Bick er kommet med en kort udtalelse efter hændelsen: "Vores søn Arthur døde tirsdag aften. Han var vores søde, lykkelige dreng."
Både Arthur og hans bror Earl ved med i Nick Cave-filmen '20.000 Days On Earth', som udkom sidste år.
Af: Kristoffer Veirum/GAFFA
Del:
