Mænd i Japan har fundet en besynderlig måde at måle deres tissemænd på: De stikker den ind i tomme toiletruller.

En mystisk trend fra Japan, hvor mænd måler deres peniser i tomme toiletruller, får i disse dage massiv opmærksomhed på sociale medier.

Det skriver Metro.uk.

Det skyldes, at Twitter-brugeren @urasahou har tweetet en udførlig guide til, hvordan toiletrullen bruges til at vurdere, om man er veludrustet eller ej:

Det fungerer ved, at man putter sin erigerede penis ind i den tomme toiletrulle, og størrelsen vurderes herefter på følgende måde:

Stikker penis slet ikke ud af den anden ende af rullen, så har man en lille penis, står der angiveligt i guiden. Hvis to centimeter eller mere er synlige, så har man en gennemsnitlig penis. Er mere end det synligt, har man en stor penis, og hvis hele hovedet eller mere stikker ud, har man en ‘abnorm stor penis’.

Omkredsen vurderes ved at undersøge, hvor meget man kan vrikke sjoveren rundt i rullen:

Er der masser af plads i rullen, har man en ‘lille’ omkreds. Er der trængt derinde, er din penis gennemsnitlig, og kan den slet ikke være derinde, ja, så har du en ‘abnormt stor penis’, står der angiveligt i guiden.

Dimensionerne på toiletruller varierer fra land til land og fra mærke til mærke, og guiden er derfor på ingen måde universel. Eksempelvis er den japanske standard-toiletrulle, som bruges i guiden, længere end i andre lande.