Et billede af en ammende mor har fået tusinder til at reagere, men det er slet ikke moderen eller det, at hun ammer, der får folk til tasterne. Det er derimod faderen.

Billedet er blevet delt af den nybagte mor Emily Webber, som tog et billede af sig selv, imens hun ammede sin datter. Da billedet blev taget, havde Emily Webber dog ret travlt, så hun havde ikke tid til at føntørre sit hår, men der kom hendes mand hende til undsætning.

Bagved den ammende mor står nemlig Emil Webbers mand og føntørrer hendes hår, mens Emily Webber ammer parrets datter.

'Ægte kærlighed er at føntørre hendes hår, mens hun ammer, fordi man ikke har ret meget tid, så man slår to fluer med et smæk,' skrev Emily Webber til billedet.

Senere kommenterede hun billedet og tilføjede:

'Det bedste er, at jeg ikke engang spurgte ham. Han tilbød det selv. Bedre bliver det ikke! Tag noter, fædre. Enhver mor vil have denne form for ridderlighed.'

Og noget tyder på, at folk på Facebook er enige. Billedet er i skrivende stund blevet delt mere end 3.500 gange og mere end 24.000 har reageret på billedet.