Kristine Sandbæk er kort sagt meget træt af lort. Bogstaveligt talt. Hun er træt af gang på gang at skulle tørre hundelort af sin barnevogn, når hun har gået tur med sine tvillinger.

Den 24. februar lagde Kristine Sandbæk et billede med dertilhørende tekst på Facebook. Her kan man se, hvordan hjulet på hendes barnevogn er smurt ind i afføring. Opslaget bliver mandag aften stadig delt flittigt, og indtil videre er det noget op på over 3.500 delinger.

Hun har skrevet en længere tekst, hvor hun henvender sig til en bestemt hundeejer, som hun langt fra er tilfreds med. Hun fortæller, at hun ikke orker at skulle fjerne en fremmed hunds efterladenskaber op, fordi den pågældende hundeejer åbenbart ikke gider at gøre det.

'Når jeg går en tur med vognen, er det, fordi jeg er udmattet og har brug for, at de tager sig en lur, og jeg skal tænke på noget andet end babyer. Når jeg kommer hjem og stadig er træt med træt på, kan jeg så spilde min tid på at fjerne, hvad du burde have samlet op - tusind tak for lort (bogstaveligt talt)!,' skriver Kristine Sandbæk på Facebook.

Artiklen fortsætter herunder:

Man kan tydeligt se, at Kristine Sandbæk forsøger at beherske, selv om hun er meget frustreret. I sin henvendelse til hundeejeren forsøger hun at understrege sin forståelse for, hvor irriterende og tidskrævende det kan være at rydde op efter sin egen hund.

'Jeg forstår godt, at det kan være tidskrævende, irriterende og, ja, ulækkert, at skulle fjerne hundeafføring. Hvad jeg ikke kan forstå er, at du ikke kan forstå, at jeg egentlig synes det er endnu mere tidskrævende, irriterende og, ja, pisse hamrende ulækkert, at skulle skrabe (og vaske og skrubbe) din hunds afføring af min barnevogn, sko osv. for 117. gang..,' skriver den frustrerede mor.

Det er fortsat uvist, om hundeejeren har set Kristines Facebook-opslag eller om problemet er blevet afhjulpet.