De er slet, slet ikke færdige med at føje nye ord til Retskrivningsorbogen for i år. I hvert fald ikke, hvis det står til os.

Det blev for nyligt offentliggjort, hvilke nye ord der i år bliver optaget i den eksklusive retskrivningsklub – og analfisting var ikke ét af dem. Desværre. Til gengæld var der plads til kedelige ord, som 'bopælsforældre', 'festlokale' og 'møsser'. Og det var 'møsser' uden 'z'.

LÆS OGSÅ: 6 alternative ideer, der kan give Grækenland penge i kassen

Men vi synes nu, at det havde været på sin plads at gøre plads til anal-fisting (om man så må sige). Særligt efter successen med '50 Shades of Grey' – derfor har vi lavet en liste af ord, der, som anal-fisting, helt klart fortjener medlemsskab til næste år.

1. Menstruationskop

Koppen, som alle kvinder omtalte i 2015, som det nye værn mod blod i buksen. For dem, der ikke har hørt om vidunderkoppen, så er det en kop, kvinder monterer i drypstenshulen – lidt som et pessar – og her har den omtrent samme funktion, som en spand under et utæt tag. Og den kan rengøres og bruges igen og igen. Smart ikke?

2. Chic

'Chic' er et tillægsord, som man ofte bruger om et stykke tøj eller en lampe, der er smart og moderne. Det er faktisk ikke til at fatte, at 'chic' endnu ikke har fundet vej til Retskrivningsordbogen – særligt når man tænker på, at det bliver brugt af den eksklusive klub; modebloggerne og forstadsmadammer fra Nordsjælland på 50 plus.

3. Modeblogger

Det er faktisk decideret diskriminerende, at modeblogger ikke står i ordbogen. Det bliver trods alt brugt som jobbetegnelse blandt mindst 20 pct. af alle danske piger mellem 14 og 25 år (eller deromkring).

4. 12-tals piger

Et udtryk, som bliver brugt om unge piger under uddannelse, der går målrettet efter 12-taller og nedprioriterer alt andet for de gode karakterer. I år har udtrykket haft en negativ klang, efter det kom frem, at pigerne åbenbart slider sig selv op, og som konsekvens må gå til psykolog, fordi de ikke lever op til egne krav. Det er hårdt at være stræber. Og det er også lige lovligt groft, at det udtryk ikke er med i ordbogen.

5. Konstance

Det betyder egentlig bare 'konstant' eller 'hele tiden'. Som f.eks. i sætning: 'Han bander bare kontance'. Det er ikke et ord, man særlig ofte ser på skrift. Det er derimod et ord, der florerer blandt de unge. Faktisk er det et ret irriterende ord, men det er der jo mange ord, der er – lige indtil man selv begynder at bruge dem. Vi nævner i flæng; nice, hipster, nederen, optur, muggen osv.

6. Alternativet

Ved folketingsvalget kom partiet i Folketinget med ni mandater og Uffe Elbæk i spidsen. Og som et af de partier, der i år har været mest på folks læber på godt og ondt, så fortjener det også en plads i ordbogen.

7. Kontanthjælpsloft

Et ord, der særligt har været brugt meget af politikere og journalister til at betegne et fast loft over kontanthjælpen. Hvis du ikke har hørt det i en sætning, kan du bare gå på Youtube og søge på 'interview med Kristian Jensen', så skal han nok demonstrere det for dig. For det skal som bekendt kunne betale sig at arbejde.

8. Sexting

Et udsagnsord, der betyder at sende snaps, sms'er eller andre digitale beskeder med sexuelt indhold. Hvis du ikke kender ordet, er det måske, fordi du er over 18 år. Det bliver nemlig særligt brugt (og misbrugt) blandt teenagere, der ikke altid kan håndtere de sekuelle udvekslinger.

9. Swag

Hvis du har swag, så er det som regel en god ting. Du har måske cappen lidt på skrå og halter lidt på det højre ben (eller noget andet sejt). Det er et ord hentet fra hip hop-miljøet i USA, men hipsterne på Vesterbro har altså også taget det til sig. Og når de bruger det, så er det som bekendt allerede helt almindeligt og burde figurere i ordbogen.

10. SoME

Egentlig er det bare en sammenskrivning af 'Sociale' og 'Medier', men endnu engang har vi at gøre med et ord, der i den grad bruges i forretningssammenhæng. I dag er det også en jobbetegnelse at være SoMe-ekspert, SoMe-analytiker eller SoMe-manager. Og det skal da helt klart anerkendes i Retskrivningsordbogen.