Hvad svarer du, hvis en helt fremmed mand pludselig henvender sig til dig og siger, at han vil betale penge for at se dig uden tøj på?

For den 22-årige norske blogger Henriette Otervik er det ikke ligefrem en sjældenhed. ‘Jeg får forespørgsler fra grise på Snapchat hver dag’, som hun skriver på sin blog. Men da hun for nylig fik et tilbud fra en fremmed mand, besluttede sig for at ‘lege med’.

En mand ved navn Magne skrev, at han gerne ville betale hende 1.500 norske kroner (1.200 danske) for et billede af hende i BH. Hun skrev gentagne gange, at hun ikke sælger billeder af sig selv, men han blev ved med at presse på.

‘Du kan tage billedet, som du vil - jeg har brug for dig til min samling,’ skrev Magne, der lovede, at han ville sende pengene på forhånd via PayPal.

Det gik Henriette med til, og da hun - lettere overrasket - kunne se på sin PayPal-konto, at der rent faktisk var gået 1.500 kroner ind, måtte hun jo gøre, som hun havde lovet.

‘Så fik jeg overført - og så får jeg et billede af dig i BH. Så kan jeg hygge mig lidt i aften, har en stor samling, hehe, masser af fine bryster på væggen,’ lød det i mellemtiden fra Magne, der tilsyneladende ikke kunne vente.

Men han blev nok en smule skuffet, da han så det billede, han fik. For i stedet for at smide trøjen og stille sig foran kameraet, printede Henriette et foto af sig selv ud, lagde det i en BH og tog et billede, som hun så sendte til ham.

‘Selvfølgelig skulle han få et billede af mig i BH - det var jo det, han betalte for,’ som Henriette Otervik skriver.

Hun forklarer over for metroxpress, at Magne efterfølgende blokerede hende på Snapchat. Men han har ikke krævet at få sine penge tilbage, så de bliver formentlig brugt på en bytur

»Jeg får rigtig mange af sådanne beskeder hver eneste dag, så jeg besluttede mig for at gøre noget ‘tilbage’. For jeg synes ikke, det er o.k. at bede mig om at sælge nøgenbilleder,« siger Henriette Otervik.

Du kan se hele Henriettes og Magnes korrespondence (på norsk) herunder:

Foto: Henriette Otervik
Vis mere

Foto: Henriette Otervik
Vis mere

Foto: Henriette Otervik
Vis mere

Foto: Henriette Otervik
Vis mere

Foto: Henriette Otervik
Vis mere