En ganske almindelig tur på en restaurant tog hurtigt en uventet drejning.

Mason fra Florida i USA formåede at kravle ind i en såkaldt 'klo-maskine', da han inderligt ønskede sig en lille plysset bamse. Han fandt dog hurtigt ud af, at han ikke kunne komme ud af glasboksen igen.

Hændelsen fandt sted, da den lille dreng var på restaurant med sin familie og pludselig fik øjnene op for legetøjsmaskinen med farverige bamser.

Heldigvis var der tilfældigvis en brandmand på samme restaurant, der også var ude og spise, og som hurtigt tog kontrol over situationen. Han tilkaldte ekstra hjælp, og det tog ikke lang tid, før den lille dreng atter var på vej ud af maskinen igen.

En person, der var til stede under hændelsen, har lagt en video op af det på Facebook. Se den ovenfor.

SMS

Hitter på Facebook