Du skal pille næse. Og du bør også spise den bussemand, du hiver ud derindefra.

Ja, det lyder sikkert både ulækkert og decideret uhygiejnisk. Men der er mening med galskaben.

Det er således ikke et fire-årigt børnehavebarn, men den anerkendte amerikanske dermatolog Meg Lemon, der kommer med den noget overraskende anbefaling. Og ikke nok med det.

»Jeg fortæller folk, at de bør samle maden op og spise den, når de har tabt den på gulvet,« siger hun i et interview med New York Times.

Hun mener også, at børnene skal have lov til at prøve kræfter med at spise jord og sand - og fraråder dig at bruge antibakteriel sæbe, når du vasker hænder og så vidt muligt at droppe antibiotika, når du er syg.

Forklaringen er ifølge Meg Lemon ligetil.

»Vores immunforsvar har brug for et arbejde. Vi har igennem millioner af år udviklet et immunforsvar, som er skabt til at være under angreb konstant. Nu har det ikke noget at lave,« siger hun.

Ifølge Meg Lemon - som behandler patienter med allergi og autoimmune sygdomme - er det derfor utrolig vigtigt, at kroppens immunforsvar får at vide, hvilke farer, der lurer i nærområdet. Det vil sige naturen, der hvor vi bor.

For blot et par generationer siden kom det helt af sig selv. Men fremskridtene indenfor hygiejne er efterhånden nået til et punkt, hvor vi er blevet for gode til at beskytte os mod bakterier og andet, vi frygter, kan gøre os syge.

Det har ifølge Meg Lemon - og flere medicinske studier - fået alvorlige konsekvenser... for netop vores helbred, paradoksalt nok.

I USA er antallet af børn med madallergi steget med 50 procent fra perioden 1997-99 til perioden 2009-11 ifølge Centers for Disease Control and Prevention (Centrene for Sygdomskontrol- og Forebyggelse, red.). For hudsygdomme er stigningen på hele 69 procent i samme tidsinterval.

Her i Europa havde hvert fjerde barn allergi i 2011, og også her er tallet stigende ifølge en rapport fra Verdens Allergi Organisationen.

Til gengæld har et studie fra 1989 vist, at børns risiko for at udvikle høfeber bliver mindre, desto flere søskende de har. Studiet, som var baseret på undersøgelser af 17.414 personer, som alle var født i marts 1958, viste endda, at dem der havde mindst risiko for at udvikle høfeberallergi var de yngste børn i store børneflokke.

Det fik forfatterne af studiet til at komme med den teori, at: 'allergiske sygdomme bliver forebygget af infektioner i den tidlige barndom gennem uhygiejnisk kontakt med større søskende eller via moderen før fødslen, idet hun har haft kontakt med de ældre børn.'

Forklaringen går særdeles godt i spænd med udviklingen af allergi i dag. For det er især i den såkaldte vestlige verden, hvor størstedelen af befolkningen har adgang til og viden om hygiejne og lægemidler, at allergi er på fremmarch. Det er endda især tilfældet blandt børn af de mere velstillede forældre, skriver New York Times.

Vores forfædres immunforsvar blev, derimod, konstant udsat for farer såsom mangel på mad, mad, der bar på sygdomme, urent drikkevand og mangel på hygiejne.

Det førte til flere alvorlige sygdomsudbrud og en langt kortere levetid, og Meg Lemon ønsker sig ikke tilbage til dengang.

Men hun mener, vi i vores frygt for bakterier og sygdomme er gået i den modsatte grøft.

»Du bør ikke alene pille næse. Du burde spise det (bussemændene, red.),« siger hun.

Noget helt andet er selvfølgelig, at det nok næppe vil være socialt acceptabelt at gøre offentligt. Men derhjemme kan du roligt gøre det - ifølge den amerikanske dermatolog.