Amerikansk mand storflirtede på Tinder: Men pludselig tog det overhånd

En sms-korrespondance om en filmdate tog en uheldig drejning. Der blev brugt så grove skældsord i beskederne, at Tinder greb ind og blokerede en datingprofil.

Amerikanske Kevin Tran lagde mandag billeder af en omstridt samtale på Facebook, og efterfølgende er opslaget gået viralt. Hans veninde, der gerne vil være anonym, havde skrevet med en mand, kun kendte fra Tinder. Manden går under profilnavnet Nick.

Efter at have matchet på datingapp'en Tinder udvekslede de telefonnumre og begyndte at skrive sammen om en kommende date.

Nick foreslog en film og inviterede hende på en drink. Det svarede Kevin Trans veninde okay til. Nick sendte hende efterfølgende sin adresse, hvortil hun spurgte, om han altid var så hurtig til at dele sin adresse. Herefter gik der noget tid, inden hun svarede på hans beskeder. Det reagerede han på ved at kalde hende diverse skældsord, blandt andet 'kusse'.

Foto: Facebook/Kevin Tran
Vis mere

Foto: Facebook/Kevin Tran
Vis mere

Foto: Facebook/Kevin Tran
Vis mere

Nick brokker sig over, at hun ikke svarer på hans beskeder og synes ikke, at hun opfører sig særlig modent. Hun skriver efterfølgende, at hun ikke er interesseret. Det responderer han på ved at skrive, at hun har 'en god krop men en tom hjerne'.

Foto: Facebook/Kevin Tran
Vis mere

Foto: Facebook/Kevin Tran
Vis mere

Ifølge Kevin Tran fortalte veninden ham om korrespondancen, fordi hun havde set, at han var venner med Nick på Facebook, da de tidligere havde gået i skole sammen.

»Han eksploderede på hende, fordi hun tog et bad på det tidspunkt. Jeg tror, hun sagde, hun havde været væk i 15 minutter. I starten var jeg skeptisk, og fordi jeg kendte ham fra tidligere, ville jeg lade tvivlen komme ham til gode. Hun viste med screenshots, og jeg var i chok,« siger Kevin Tran til mediet BuzzFeed.

Han konfronterede efterfølgende Nick med de kompromitterende billeder af beskederne. Han afviste dog med den forklaring, at det ikke var ham, der havde skrevet dem, men derimod en, der havde taget hans gamle telefon.

Efter Kevin Trans opslag gik viralt på de sociale medier, har Tinder blokeret Nicks profil. I en officiel meddelelse skriver Tinder, at respektløse beskeder af den slags ikke skal foregå på deres platform.