Først kom kjolen, der enten var blå eller hvid. Så kom mobiltelefonen på gulvtæppet. Og bussen, der enten kørte mod højre eller venstre. Men nu er internettet i tvivl om, hvor festen blev holdt - var det ved en mur eller en flod?

Billedet af festen blev delt på den populære app Jodel torsdag aften, og den fik hurtigt kommentarfeltet til at gløde. For hvad er den store grå masse, som man ser i baggrunden af billedet af de sørgelige rester efter en våd fest i det grønne.

Er det en lysegrå mur med beplantning på toppen? Eller er det en flod, der reflekterer det triste gråvejr?

Foto: Jodel / Facebook
Vis mere

Internettet er delte.

'Schrödingers mur. Så længe, du ikke var der, vil du ikke vide, om det er en mur eller en flod. Eller begge', skriver en bruger med henvisning til Schrödingers berømte tankeeksperiment.

Der er dog også dem, der mener at kunne udpege detaljer, der afslører den grå masses sande væsen. Flere påpeger, at man kan se antydningen af en bådebro i venstre side, hvorfor det må være en flod. Andre skriver, at en plante i højre side kaster skygger på det mystiske 'objekt', som derfor må være en mur.

Ingen af festens gæster har meldt ind med et svar, og vi må derfor foreløbig leve i den frygtelige uvished. Men hvad tror du?