Den 25 årige popstjerne Justin Bieber, der lige nu er aktuel i YouTube-dokumentaren 'Season', som omhandler hans liv, afslører intime detaljer omkring sit ægteskab med den 23-årige model Hailey Baldwin.

Det gør han under en intim koncert i O2 Arena i London, skriver Mirror.

Her er der en fan, der spørger, hvad han laver, når han slapper af, og til det svarer Justin Bieber, at det afhænger af, hvem han er sammen med.

»Når jeg er sammen med min kone, ja, der kan I jo næsten gætte, hvad vi laver hele dagen. Det bliver vildt til tider,« siger Justin Bieber og fortsætter:

Justin Bieber og hans kone Hailey Baldwin.
Justin Bieber og hans kone Hailey Baldwin. Foto: MARIO ANZUONI
Vis mere

»Ja, det er faktisk det, vi laver, for at være helt ærlig. Vi kan også godt lide at se film. Netflix og chill. Vi laver mest chill-delen.«

Justin Biber og Hailey Baldwin, der begyndte at date i 2016, blev gift under en privat ceremoni i New York i september 2018.

De fik fornyet deres løfter igen i oktober, hvor de havde inviteret familier og venner.

Justin Bieber afslører under koncerten, at det ikke altid er lige let at være gift.

Han fortalte, at et ægteskab kræver arbejde, og rådede sine fans til kun at blive gift, hvis de var villige til at arbejde for det.

Justin Bieber fortæller videre, hvordan hans depression, borrelia og stofmisbrug har påvirket hans nye album, 'Changes', som udkommer den 14. februar. Sangerens sidste album, 'Purpose', udkom i 2015.

Han håber, at det nye album vil give folk en forståelse af, hvordan han har haft det.

Det har nemlig være 'nogle hårde år', afslutter han.